![]() |
|||||
![]() |
Lidt om mig, Kirsten Steno |
||||
Jeg startede med at læse til indretningsarkitekt på brevskole i slutningen af 80'erne. Jeg er uddannet indenfor sprog og handel, men valgte at satse på min hobby – og startede eget firma i 1994, uden penge men med en tro på min drøm. Første interview i den lokale avis gav de første kunder, som blev prøveklud for mine evner og nye uddannelse. Der kom flere til, TV og en gardinforretning med 8 ansatte. 90,ernes vanvid omkring indretning begyndte med Room Service og for mit vedkommende blev det i de næste 15 år til mere end. 1.800 opgaver indenfor private hjem, erhverv og stylistopgaver. Jeg solgte min forretning, gik solo og udover at skrive og indrette, holder jeg nu foredrag i hele landet med forskelligt indhold. Denne folder, du selv kan udskrive fortæller lidt om, hvad du kan høre om. Priser finder du via hjemmesidens kontaktdel. Passionen for indretning startede med et møde i London, Designers Guild i 1994, hvor jeg personligt blev fanget af lykken ved en flot vægfarve, et matchende gardin og pyntegenstande med affektions – og symbolværdi. Mit motto blev ”Vi indretter ikke vor bolig for at overleve, men vi iscenesætter drømmen om et godt liv”. Drømmen er forskellig fra menneske til menneske – efter økonomisk formåen og hvor de er i livet. Der er plads til drømme om luksusliv men også drømmen om at bo pænt,, hyggeligt og rart. Jeg udviklede mine empatiske evner som menneske gennem egne livskriser, som jeg ved dygtige menneskers hjælp voksede mig fra,. Deri fandt jeg en stor styrke, der nu troværdigt berettiger mig til at kunne hjælpe mine medmennesker og kunder, med gode velmente råd og ofte blot ved at lytte og være nærværende. Jeg opdagede et parallelt liv i Danmark og andre lande, hvor ”hjemve” opstår som følge af tabet af et liv, en bolig og mennesker ved ex. skilsmisse, sygdom, økonomiske problemer, som jeg selv prøvede det. At give videre, penge, evner, overskud af energi, kostbar tid og overskud af møbler og pænere indbo, kan blive starten på et nyt bolig-liv for andre i nød. Jeg har personligt med en del af bogens overskud og indtægter fra fondraising skabt en fond, som skal bruges til at skabe trygge hjem, for dem, der ikke har økonomisk mulighed alene. Samtidig ønsker jeg at inspirere kolleger via kurser, til at udføre empatisk boligindretning og selv blive ”afhængige” af de lys, vi tænder i andres øjne. Jeg indretter kun af lyst, hvor det virkelig gør en positiv forskel. Jeg har udviklet nye teknikker til at skabe orden i kaos, rydde op efter simple principper uden hokus pokus. Mit mål er at skabe trygge hjem OG arbejdspladser hurtigt, effektivt og uden de helt store omkostninger. Jeg ved, at uden hjem, mad og drikke – duer helten ikke. Jeg tilbyder hjælp til selvhjælp …en lille dråbe i havet, men uden denne dråbe ville havet være mindre (citat lånt af Mother Theresa).
Klik videre her til de 5 foredrag. >> Kærlig hilsen Kirsten Steno |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||
![]() |
|||||